Et spørgsmål jeg ofte er blevet stillet. og et spørgsmål jeg altid svarer både og til.

Selvfølgelig sker der en masse i de forskellige udviklings stadier hvor børnenes hjerner udvikler sig og i nogle stadier sker der mere end i andre. – Men neurovidenskaben viser også at børnenes hjerner udvikler sig efter hvordan børnene bliver mødt af deres omgivelser.

Får man ikke set, hørt eller mødt børnene eller hinanden på en hensigtsmæssig måde, så lagrer børnene de erfaringer i hjernen og de erfaringer bliver til dem som børnene møder verden, sig selv og deres omgivelser med.

Det kan godt være at børnene ender med at gøre det modsatte af hvad vi gør, men deres måder at møde verden, sig selv og andre på, forbliver i yderpolerne og det er i midten at den sunde kontakt til os selv og til andre ligger.

Når vi kender os selv indefra kan vi tale mere personligt og det vi siger vil blive langt mere roligt og langt mere tydeligt. Og når vi bliver nysgerrige på andre, så kan vi møde dem med omtanke, uden fordømmelse og uden at give afkald på os selv.

Så det med at blive bevidst om sine egne mønstre er ikke kun vigtigt for én selv, det er ligeså vigtigt for ens omgivelser og for fremtidige genererationer.

At skabe sunde og nærende relationer hvor der er mulighed for at vokse og udvikle sig sammen er ikke altid lige nemt, men det er noget der kan læres.

Mangler du sommerferie læsning. Så kan jeg anbefale Susan Harts bøger.

De bedste hilsner Karna Christiansen.