Om mig

Nogle vil mene, at jeg taler børnenes stemme og det er dejligt at høre, også selvom jeg har fokus på relationen…

 

Jeg har haft samtaler med flere 100 børn og unge og jeg har brugt de sidste 10 år, på at specialisere mig i at “oversætte” børnenes adfærd.

Men selvom det at “oversætte” børnenes adfærd, det har været mit primære fokus, så er det, det samme fokus jeg bruger, når rådgiver, coacher, supervisere og underviser både forældre og fagpersoner. 

Udover at have en bred faglighed, er mit arbejde også en stor passion. Og derfor bruger jeg også tid på børne- og forælder telefonen hos Børns vilkår. Hvor jeg også har lavet indhold om følelsesmæssig omsorgssvigt. 

For 10 år siden, startede jeg mit arbejde med  relationer som børne og ungerådgiver, hvor jeg i 8 år, dagligt havde samtaler med børn, unge, forældre, lærer, pædagoger, og andre relevante fagpersoner.

Relationsarbejdet i en form der ikke var bundet op på bureaukrati, trak rigtig meget i mig. Jeg ønskede at gøre en reel forskel. Og derfor gik jeg i 2019 selvstændig som familierådgiver og coach.

Jeg stiftede Klub hjertemodig, afholdte samtaler og begyndte et par år senere også at podcaste, supervisere og undervise. 

Mit navn er Karna Christiansen. Jeg er 39 år. Jeg har 2 børn på 13 og 7 år. Og så har jeg været sammen med min mand i 18 år. Jeg er adopteret fra Sri Lanka og jeg er født og opvokset i Sønderjylland.

Uddannelser/arbejdserfaring: 

  • Socialrådgiver, hos Metropol 2012 – arbejdet som børne og ungerådgiver i Socialforvaltningen fra 2012-2019 
  • Coachuddannelse, hos Sofia Manning 2014
  • Selvstændig famillierådgiver og coach hjertemodig 2019 – 
  • Masterclass store følelser Sofia Manning.
  • Praktisk Parterapeut uddannelse, hos Praktisk Parterapi 2023
  • Rådgiver på børne – og forælder telefonen hos Børns vilkår 2023 –

 

Børn har brug for at opføre sig barnligt for at kunne modnes i deres udvikling.

Så husk på at børn opfører sig barnligt, fordi de er børn.

Jeg hjælper dig med at få opdragelsen gjort mere ligeværdig og respektfuld…

Jeg gik selvstændig som familierådgiver i 2019 og har inden da i 8 år arbejdet som socialrådgiver på familieområdet. Sideløbende med mit arbejde som socialrådgiver har jeg uddannet mig til coach hos Sofia Manning og senere uddannede jeg mig som familierådgiver.

Mit arbejdsliv har både givet mig erfaring med børnesamtaler, ungesamtaler, samtaler med forældre, lærere, pædagoger og andre relevante fagpersoner. Jeg har været hele vejen rundt og talt med familier fra alle lag. Og det har lært mig, at uanset hvor vi kommer fra, så har vi alle sammen arvegods med i bagagen, som vi har brug for at kigge på. Så det ikke ubevist kommer til at spille en negativ rolle for os selv. I samspillet med vores børn. Eller i samspillet med hinanden, som par.